Thailand

Vietnam

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landet og kulturen

 

Vietnam er en perle. Vietnam er virkelig et fantastisk flot og alsidigt land der rummer alt i natur, kultur og historie. Men Vietnam er også historien om et land der har været gennem en turbulent forvandling og en altødelæggende krig.

 

Historien

 

Med en befolkning på over 85 millioner, er Vietnam det 13. mest folkerige land i verden. Området der i dag er kendt som Vietnam har været beboet siden den ældste stenalder, nogle arkæologiske udgravninger i Thanh Hoa provinsen stammer angiveligt fra flere tusinde år tilbage.

Vietnam har ligesom dets naboer været koloniseret af Frankrig som tabte Vietnam i krig i 1954. Dette indledte kommunismen i Vietnam og en krig mellem syd- og nordvietnam hvilket også bevirkede at USA rykkede ind. Dette var startsskuddet til en krig der varede til 1975 og efterlod landet ødelagt, fattigt og under kommunist styre. Først i år 2000 havde Vietnam genetableret politiske bånd til resten af verden og er i dag en anerkendt nation. Dog er landet hårdt præget af dets kommunistiske styre, og befolkningen bliver undertrykt på områder vi i vesten tager afstand fra. Dette gælder områder som ytringsfrihed og pressefrihed men også foreningsfrihed er områder som kommuniststyret slår hårdt ned på.

 

Turisme

 

Vietnam er i stigende grad blevet et turistmål, og havde i 2007 4 millioner besøgnede turister. I hovedstaden Hanoi er der flere museer og attraktioner, i resten af det nordlige Vietnam er først og fremmest den smukke natur i Ha Long-bugten (en af Vietnams fem verdens kulturarv). Yderligere mod syd, er byen Nha Trang som er berømt for sine fine strande.

 

Klimaet

 

Du kan rejse i Vietnam året rundt, men vær forberedt på, at der er stor forskel på klimaet i regionerne. I syd er regntiden fra maj til november – resten af året er der tørtid med lidt højere temperaturer og højere luftfugtighed. I Ho Chi Minh City ligger temperaturen omkring de 30 grader hele året. I nord er vinteren forholdsvis kold fra december til marts (ned til 15 grader i Hanoi), hvor det kan blive rigtig koldt i bjergene (nattefrost). Sommeren fra maj til oktober har temperaturer over 30 grader og kraftige, men korte regnskyl. Den bedste trekkingsæson er forår og efterår. 
Vil du dykke i området omkring Nha Trang (centralvietnam) er forholdene bedst fra slutningen af januar til starten af oktober.

 

Økonomien

 

Vietnam oplever i disse år en eksplosiv udvikling i deres økonomi som resultatet af en række reformer, men også den stigende politiske stabilitet i landet. Der er stort fokus på uddannelse og 90% menes at gå i skole. Selvom uddannelsessystemet er et af de bedre i Asien, er det stadig præget af et relativt lavt niveau i landdistrikterne.

Fattigdommen i Vietnam falder hurtigt i takt med økonomien blomstrer og som nævnt før følger turismen også med. Dette bevirker at der i stigende grad er behov for et fokus på bæredygtig udvikling og turismeudvikling da de stigende antal turister vil sætte pres på kultur, natur og den lokalbefolkning der lever i de mest eftertragtede områder.

 

 

Arbejdsområderne

 

I Vietnam kan vi tilbyde dig at arbejde med undervisning og en række praktikophold.

 

Undervisning

 

Undervisningen foregår primært i Hanoi, Ho Chi Minh City og Nha Trang. Alle steder har arbejdet med undervisning stor betydning for børnenes fremtidige muligheder og betydning for opbygningen af en bæredygtig udvikling af Vietnam mod fremtiden. Du behøver ikke at have særlige forudsætninger for at undervise i engelsk i Vietnam, da det faglige niveau ofte er lavt. Opgaverne vil bestå i at lære eleverne engelsk, lege med børnene og være med til at hjælpe dem med andre aktiviteter. Der kan også forekomme enkelte administrative opgaver. Du skal selfølgelig være positiv og imødegående og være indstillet på at lære fra dig på en kreativ måde.

 

Indkvartering vil ske i nærheden af skolen eller på skolen og vil oftest være ved en privat familie.

 

Praktikophold

 

Vi tilbyder også praktik i Vietnem, hvor der er en række planlagte projekter du kan følge, som du også kan læse om herunder. Derudover kan vi gennem vores netværk få dig placeret i en række andre organisationer eller virksomheder hvis du har specielle ønsker eller kriterier til dit praktikophold. Fælles for de praktikophold vi tilbyder, og de organisationer vi vil være i stand til at sende dig ud i, er, at de alle er til for at hjælpe Vietnams natur, kultur, samfund og befolkning med at sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden. Du vil derfor ikke opleve at blive sendt i en produktionsvirksomhed, men typisk i non-profit NGO'er eller andre lignende interesseorganisationer.

 

Så går du og drømmer om et praktikophold og mener du at din uddannelse kan bidrage til opbygningen, udviklingen og beskyttelsen af Vietnam skal vi sørge for at skabe rammerne om dit ophold og få dig placeret der hvor du gør mest forskel. Vi har placeret alt fra bachelorer og kandidater der har undervist i eller arbejdet med deres respektive områder inden for IT, kultur, globalisering, kommunikation osv. til læger, byplanlæggere og turister.

 

Klik på programmerne for at læse om de forskellige praktikophold.

 

Vietnam - Nord


  1. NV1 - Environmental monitoring
  2. NV2 - Freshwater Biodiversity / breeding center
  3. NV3 - Marine Biodiversity
  4. NV4 - Cold water biodiversity / fish breeding
  5. NV5 - RIA1-Research Station and post-graduate institution
  6. NV6 - Marine fish farming, Cat Ba, Halong Bay
  7. NV7 - Fish feed mill


Vietnam - Syd

  1. SV- Mangrove Conservation, Southern Vietnam
  2. SV2 - Shrimp Farm, Southern Vietnam
  3. SV3 - Novus Aqua Research Lab., Nong Lam Univ, CHM City
  4. SV4 - Research Center, Nha Trang University, Nha Trang
  5. SV5 - Research Institute for Aquaculture No. 1 (RIA-1), Hanoi
  6. SV6 - Phu Huu Tilapia Hatchery

 

 

Praktisk information

 

Introduktionsuge

 

I forbindelse med dit ophold i Vietnam deltager du også i en introduktionsuge. I introduktionsugen i Vietnam vil du starte med at blive hentet i lufthavnen og der vil dernæst være inkvartering. Dagen efter vil du så påbegynde en let undervisning og de ekskursioner der vil præsentere rammerne for dit ophold. Du vil lære lidt om sproget, kulturen, landet, tips til dit ophold, og lidt om det forestående arbejde. Efter introduktionsugen vil du påbegynde dit arbejde.

 

Dit program i Vietnam i introduktionsugen vil være meget lig dette. Ændringer kan forekomme.

 

Visum

 

Danskere skal ikke længere have visum til Vietnam for rejser under 15 dage. Visumfritagelsen er betinget af, at dit pas er gyldigt minimum 90 dage fra indrejsedatoen, samt at du har gyldig returbillet/dokumentation for udrejse inden 15 dage fra indrejsedatoen.

Ophold af længere varighed end 14 dage er som hidtil underlagt krav om visum. Du kan søge om visum hjemmefra via den vietnamesiske ambassade i København, som bl.a. kan udstede 30 dages turistvisum. Bemærk, at du skal gemme en kopi af din udfyldte visumansøgning med pasfoto, som skal fremvises i den vietnamesiske immigration ved ankomst (foruden det allerede udstedte visum i passet). Visumformular kan fås på www.visumformular.dk 

 

Se også disse links for mere information og tips til din rejse i Vietnam.